Superfos hed fabrikken, der producerede asfalt, svovlsyre, ammoniak og superfosfat og siden lagde navn til ‘Syren’, som er et område i Nørresundby. Lidt som en smart hemmelig bar i en af verdens storbyer, skal du have fået et tip om Riverside for at finde den. Skulle man tilfældigvis have lagt vejen forbi den gamle syregrund, opdager man ikke nødvendigvis det lille værtshus, der ligger pakket ind i lejlighedskomplekser og beplantning. Og da åbningstiderne er af elastisk karakter, kan det kræve et par forsøg, før man møder en åben dør, og Lisbeth byder dig indenfor. “Nogle gange ringer de unge til mig, og så kommer jeg ned og åbner for dem. Jeg har tabt mit hjerte til det her bette sted.” Da Riverside åbnede, var det med campingstole og sand på gulvet. Det var for havnefolk og daglejere, der hvis de ikke fik arbejde kl. 07, gik herop. I 1980’erne var det på ‘Syren’, at kommunen husede hjemløse, narkomaner, banditter og arbejdsløse. “Det var ikke et sted, man kom dengang. Digmannsvej blev kaldt for ‘Hill Street’ på grund af politiets køren frem og tilbage. I dag har man prøvet at polere det og bygget dyre, høje boliger på grunden, hvor fabrikken lå,” fortæller Lisbeth. Mens hun taler, spiller hun Rummikub med en gæst og serverer forsyninger til de andre. Hun pynter op til alle højtider, hun holder jul for gæsterne hvert andet år, og de er endda 10 stykker, der rejser til Mamaris i Tyrkiet sammen i 14 dage hvert år. “Inden vi fik ordnet taget for år tilbage, havde vi lidt problemer med vand, når det regnede. Heldigvis vidste stamgæsterne, præcis hvor potter og pander skulle placeres, så vi ikke fik våde gulve.”