Sammen med de andre en tur ud i solen
rigtig ud og føre sig frem
Glemt var tid og sted
der var klister på stolen
hvordan skal man så komme hjem

Otto Brandenburg synger med smeltet smørstemme John Mogensens tekst og drypper ud af højtalerne på Linie 74. “Der er nogen, der tror, at det nu om dage kun er samfundets bund, der kommer på værtshusene. Det er det ikke, det er alle, og det er dét, jeg elsker,” siger Merete, som, sammen med sin mand, ejer Linie 74. Førhen var det allemandseje at tage på værtshus. For at hilse på, vende verdenssituationen eller for et forretningsmæssigt ærinde, som det var tilfældet for fiskerne, som modtog kuverter med procenter af dagens fangst fra skipperen. Så mødtes man her og ordnede togtets regnskab. Man spiste tarteletter med høns i asparges, imens en pianist gjorde sit til at fylde lokalet med musik. I dag er der ingen tarteletter, men man kan bestille Moët et Chandon-champagne hos Gjerd, der står i baren. Det er vel Skagen. Gjerd har stået i butik og bar i Skagen i 23 år, og inden det rullede hun Rollmops og gællede fisk i sæsonen på fiskefabrikken. Otto Brandenburg får konkurrence fra nabokirkens andægtige klokkespil til stor gene for en gæst, der vist hellere vil høre det brune soundtrack sat på i kirketårnet.