“Et brunt værtshus, er et sted, hvor du kan komme ind i dit arbejdstøj, hvor der lugter lidt af pis i hjørnerne, og du ikke bliver ruineret, når du køber en bajer,” siger Esben. Han er på landtur Asaa t/r, og nu er han lige landet på Lygten. Bagefter er det Tordenskjold, Munken, PW og Ship Inn, så et smut på Hillers i Sæby og så tilbage til Asaa, hvor det selvfølgelig er Havkroen, der venter på ham. “Havkroen er mit stamværtshus. Det skal du skrive. Jeg vil tro, at jeg har været på i hvert fald 300 værtshuse i Danmark,” siger han, og fortæller videre, at det nok er 1000, hvis man tæller resten af verden med, da han har været vidt omkring som rejsemontør. “Jeg drømmer om en dag at besøge det nordligste, det sydligste, det vestligste og det østligste – altså uden Bornholm – danske værtshus på ét døgn, jeg mangler bare en chauffør,” siger Esben og tager telefonen, der igen giver lyd fra hans lomme og hans kone spørger til hans lokation. I 1972 fik Jette Jensen sin bror til at skrive hans navn på en bevilling, så hun kunne åbne værtshuset Lygten. Man skulle nemlig være 25 år, for at få sig sådan en, og Jette var kun fyldt 21 år. Nu holder Jette øje med sine stamgæster fra et billede i en ramme i baren, og Anita har taget over, hvor Jette slap. Nok er der gået 51 år, men meget lidt har ændret sig, for Anita mener, at det er værd at bevare nogle ting, som de er, i stedet for at pynte og smukkesere det hele. Rive ned kan man altid, kunsten er at bevare.