På Kroko Bar prydes væggene af billeder, der som et familiealbum indrammer en fælles historie. Byen er ligesom en slægtsgård stolt fotograferet fra luften, og i rammerne hænger fiskerne, klitterne, turisterne og de gamle huse til vidne om et liv med havet som fødekilde, livsgrundlag og ramme om et sandt sommerferieparadis. I de røde lædersæder sidder Peter fra Løkken og Marc fra Esbjerg. De har aldrig mødt hinanden før, men i dag krydser deres livsbaner på Kroko. “Jeg har aldrig været Guds bedste barn,” siger Peter. “Jeg er Guds gave til menneskeheden, vil jeg sige,” siger Marc. Og så inhalerer de hver en rullekebab, de har købt længere nede ad vejen. På Kroko er der dartturnering hver mandag året rundt, og er du den bedste, får du lov at iføre dig et opsprættet indkøbsnet dekoreret med vindernes navne. I dag tog Frede førstepladsen. Han og konen Connie tager ofte turen fra Børglum til Kroko i Løkken. De mødte hinanden for 18 år siden, da Frede solgte hende en bil så dårlig, at der blev nødt til at følge en mekaniker med. Det var en Opel Corsa A El 1.0, og det var heldigvis Frede selv, der var mekanikeren. Omkring kl. 21 parkerer Børge sin scooter udenfor. “Onkel Børge, kalder de mig i byen, jeg kommer her ikke hver dag, men næsten hver anden,” siger Børge. Han er 77 år, er født og opvokset et par byer herfra, men har boet i Løkken siden 1968. “Søde Randi, kan det virkeligt passe, at jeg skal dø af væsketab?” Det skal han selvfølgelig ikke, så Randi serverer hans hvidvin, og Børge siger: “Tak, Randi, der reddede du lige mit liv,” og fortsætter: “Hun er min datter, det ved hendes mor bare ikke.” Latter strømmer ud ved siden af piben i mundvigen, og Børge er ikke den eneste, der synes, at han er sjov. “Jeg håber, at der er 10 år til mig endnu, hvis jeg bliver ved med at have min fysik og mit gode humør. Så vil jeg være meget tilfreds. Og når jeg skal herfra, skal jeg til Brønderslev. Der ligger min søn og min kone, og der er også en plads til mig,” siger Børge.